Hosted server

Servere

Når du vælger at få hosted din IT helt eller delvist, så vil der altid være en form for server med i løsningen. Hostingkompagniet bruger terminalservere, applikationsservere og databaseservere, som kan være jeres alene eller delt med andre brugere.

Den typiske løsning bygger på en terminalserver. Det vil sige en server, som indeholder de enkelte medarbejderes profil og adgang til både programmer og data. Udfra denne terminal server kan man nå sine andre servere, f.eks en SQL server (database) eller en applikationserver med et Navision system på.

Når man har en eller flere servere kan man i det hostede miljø skrue op og ned for ressourcerne. Det vil sige, at hvis man bliver flere ansatte, skal man ikke have en ny server, man får bare lidt ekstra kraft til at håndtere de nye krav.

Det kan også være at I ikke er nok ansatte til at kunne udnytte en hel server. I det tilfælde har vi delte servere, hvor man på ingen måde kan mærke, at man ikke har serveren for sig selv. Kun på regningen, som er langt mindre, hvilket vil sige at man som lille virksomhed får stordriftsfordele.

Terminalserveren gør dit arbejde fleksibelt

Terminalserveren er typisk den centrale server for en virksomhed i det hostede miljø. Både for pc’er og Mac er det standard, at man kan logge på terminalserveren, når blot der er internetadgang. Det vil sige, at man med denne løsning automistisk får hjemmearbejdspladser og at man bliver uafhængig af pc. Når man er logget på terminalserveren, har man adgang til alle de programmer og data, som er lagt op på den fælles terminalserver.

For større virksomheder kan der sættes flere terminalservere op, med adgang til fælles programmer og data. Dermed bliver løsningen aldrig for lille, ligegyldig hvor meget din virksomhed vokser.

Applikationsserver: En server til dine programmer

En applikationsserver vil typisk blive brugt i en større installation sammen med en databaseserver og eventuelt en terminalserver. Fordelen ved at skille sine applikationer ud fra database -og terminalserver er, at hver server kan have individuel kapacitet, og dermed kan ressourcer og sikkerhed bedre styres på de enkelte servere.

Når man lejer en applikationsserver hos Hostingkompagniet er der altid tale om en dedikeret server. Det betyder, at der ikke er andre virksomheder der kan komme til at påvirke de ressourcer, man har til rådighed.

Vi arbejder konstant at optimere de ressourcer, som du har til rådighed på din applikationsserver. Det vil sige, at du ikke skal betale for mere end det du har brug for.